Venner, uvenner og farlige „challenges” på YouTube

Susanne Foldberg – „Selfie Simon“

von Sabine Kaufmann

Venner, uvenner og farlige challenges”
på YouTube
 
Egnet for børn fra 10 år
 
Venskab, loyalitet og kampen om anerkendelse, når man er den nye i klassen – det handler Selfie-Simon om. Og hvorfor kaldes han egentlig det? Og hvem er SEB5? Barndommen i dag har mange lag, og man skal klare sig og „stå sin mand“ også i den virtuelle verden, hvor likes er det, det drejer sig om. Således har Simon sat sig som mål at blive årets YouTuber – og dertil bliver han oven i købet udfordret af en ukendt, som han dog mener at vide hvem er. Dette falder sammen med skoleskift, fordi hans mor er flyttet med ham til en anden by, og nu skal man være ekstra sej og vise, at man kan det der med at lave videoer, som alle vil like. De voksne er egentlig fornuftige og hjælpsomme – men Simon er sikker på,, at han skal og vil klare sig på egen hånd.

Simon får et par virkelige „challenges“ til nye videoer – og de er ikke helt harmløse, ja faktisk bliver det temmelig farligt og vi holder vejret og håber, at problemerne kan klares uden at det går galt! Det er spændende læsning til de 10-12 årige, og forfatteren er så helt åbenbart hjemme i børnenes verden!
Og så kan vi se frem til, at der kommer flere spændende historier om Simons liv i skolen, med kammeraterne og og hjemme i de bøger om ham, der allerede er på vej!
 
Susanne Foldberg – „Selfie Simon“
©
2017 Høst & Søn København, 119 sider, indbundet, målgruppe: fra 10 år – ISBN: 9788763854689
Kr. 129,95